Thorsvang Samlermuseum

Thorsvangs Allé 7

4780 Stege

Mobil: 40 46 91 46 (Henrik Hjortkær)

Tel: 64 68 70 76 (for åbningstider mv.)

Mail: mail@thorsvangsamlermuseum.dk

Thorsvang samlermuseum
1/1

Tvioli Thorsvang

Den 17. juli 2017 fylder Thorsvang – Danmarks Samlermuseum 4 år og det skal fejres. Sidste år blev Tivoli Thorsvang en kendsgerning, da luftgyngerne og karrusellen begyndte at snurre rundt. I år er tivoliet blevet udvidet med et pariserhjul – med ca. 90 år på bagen. Pariserhjulet er det eneste tilbage i Norden og de aktive frivillige på Thorsvang, har i vinterens løb istandsat samtlige dele på pariserhjulet. Alt har været skilt ad, fornyet, malet og samlet igen. Forlystelserne er netop blevet godkendt til brug - så der er store smil hos alle de aktive på Thorsvang – nu skal det for alvor i brug for alle børn og barnlige sjæle. For de små kan et turpas erhverves til et super fødselsdagstilbud for kun kr. 30,- og det omfatter en tur i luftgyngerne, i pariserhjulet og i karrusellen. ”Mon ikke der også kan snuppes en pakke i fiskedammen og lur mig om der ikke også er lune popcorn” - siger Henrik Hjortkær.

Pariserhjulet stammer fra Tyskland - bygget på Botha, en fabrik i Thüringen - formodentlig omkring 1926 til 1930, så pariserhjulet er ca. 90 år gammelt og er et af de tre sidste pariserhjul i Europa. 

I 1960´erne og 1970´erne har pariserhjulet turneret med Pallis Tivoli, et af de største tivoli på denne tid. Herefter har pariserhjulet snurret forskellige steder og i flere tivoli; Vindinge dyrepark, Ronald Festival Tivoli (svoger til Peter Belli og bror til June) nu en del af Hedeland, Nordsjællands Sommerpark og bl.a. Møllers Tivoli i Trelleborg. Omkring år 2000 køber Søren Østergaard pariserhjulet, hvor det bl.a. kunne ses til julemarked i Aarhus. På dette tidspunkt får Søren Østergaard rigtigt travlt med Zirkus Nemo og må lade pariserhjulet ligger i dvale i nogle år i Luna parken på Fyn, ved Ringe. Søren Østergaard indser, at han ikke magter pariserhjulet, da Zirkus Nemo tager al hans tid og opmærksomhed. Tommy, fra Tommyś Tivolishow - Nostalgi Tivoli – overtales i 2006 til at overtage pariserhjulet og efter en kærlig hånd sættes pariserhjulet i 2007 op på Græsted Veterantræf. Herefter indgår pariserhjulet som en del af Tommys Tivoli og turnerer Danmark rundt og har bl.a. haft royale numser i gondolerne, medvirket som hovedattraktion til Viborgs 1000 års jubilæum og i 2012 var pariserhjulet opstillet til julemarked på Nytorv i København. 

Søren Østergaard savner sit hjul og har hemmelige drømme om dets fremtid og køber pariserhjulet tilbage igen. Søren har julelys i øjnene, men Zirkus Nemo bliver en større og større succes og Søren Østergaard må indstille sig på at være fuldtids Zirkus direktør og endnu engang må han sige farvel til pariserhjulet. Pariserhjulet er tæt på at blive solgt til et bryggeri i München, men bliver reddet i sidste minut af Thorsvang. Thorsvang – Danmarks Samlermuseum overtager pariserhjulet og efter en gennemgribende renovering, foretaget af de aktive frivillige på Thorsvang, står det nu på Thorsvang og er klar til at svinge gondolerne med børn og barnlige sjæle. Thorsvang Tivoli huser herudover en gammel luftgynge og karrusel. Hver fredag, lørdag og søndag (fra 17/7) er der åbent i Thorsvang Tivoli fra kl. ca. 11-15.

På glædelig gensyn og stor tivolihilsen fra Thorsvang – Danmarks Samlermuseum.